Afløb

Hvis der opstår problemer med et afløb i køkken eller bad, må det ikke forsøges løst med afløbsrens. Brug kun varmt/kogende vand.

Bruger man afløbsrens, kan der dannes et restprodukt, som forstener når det bliver tørt, og derefter ikke kan opløses igen.

Flere af lejlighederne har et ca. 5 m langt og næsten vandret afløbsrør fra vandlås til faldstamme, og det er her, restproduktet kan lægge sig og stopper. Det er forbundet med meget store vanskeligheder, og i nogle tilfælde umuligt, at få røret renset.

Brug derfor kun varmt/kogende vand.

Hvis det ikke løser problemet kontaktes viceværten for tilkald af et kloakservicefirma. Ejerforeningen betaler, men kun når det er koordineret og bestilt af viceværten.

Risikoen for tilstopning kan minimeres ved at skylle afløbet igennem med kogende vand en gang om ugen. Dette gøres ved at koge 2-3 liter vand i en gryde og på én gang hælde det hele i afløbet. Pas på der ikke sprøjter vand op!

Der må ikke kastes ting i toilettet, som kan forårsage forstoppelse af afløbet.