Parkering

Brugsret til nummereret p-plads

Til hovedparten af ejerlejlighederne hører en brugsret til en nummereret parkeringsplads. En lejlighed kan kun have én brugsret. Hovedreglen er, at p-pladsen er placeret ved det hus, hvori lejligheden er. Pladserne er overdækkede bortset fra dem ved nr. 8. Nogle lejligheder har ingen brugsret, fordi der er flere lejligheder, end der er nummererede pladser. Pladser uden nummer kan frit benyttes af alle beboere.

Brugsret til en nummereret parkeringsplads opnås ved køb af en ejerlejlighed, der har en sådan brugsret tilknyttet. Pladserne administreres af DEAS og viceværten på vegne af ejerforeningen og i henhold til vedtægternes §19 stk. 10. DEAS fører listen over, hvilke lejligheder p-pladserne er tilknyttet. Listen kan hentes nederst på siden. Ejere, som måtte ønske at bytte p-plads permanent, kan aftale det med viceværten, men kun skriftlige aftaler er gyldige.

Forespørgsler og klager vedrørende brugsret til en p-plads rettes til viceværten.

Parkering

Parkering af biler og motorcykler må kun finde sted på de anviste parkeringspladser på ejendommens grund, dvs. i vognporte eller på de afmærkede p-pladser i bebyggelsen.

Al anden parkering er ikke tilladt, herunder foran boligblokke, på vendepladser og brandveje mellem boligblokke.

Korttidsparkering, som sker i forbindelse med af- og pålæsning, er tilladt.

Gæster til beboere skal respektere de private p-pladser og må kun parkere på de afmærkede gæstepladser.

Campingvogne, trailers, erhvervskassevogne og biler med totalvægt over 3,5 tons må ikke parkeres på ejendommens grund.

Vask af motorkøretøjer må kun finde sted på den fastsatte plads hertil ved materielbygningen.

Reparation af motorkøretøjer må ikke finde sted på ejendommens grund.

Såfremt bestyrelsen finder det nødvendigt, kan den lade et eksternt firma udføre lejlighedsvis parkeringskontrol. Overtrædelse af reglerne kan medføre en p-afgift.